Produktionsanalyser af malkekvæggårde i de seneste 3 år i Europa

Det datasæt, vi bruger til disse analyser og benchmarket, er et unikt datasæt fra mælkeproducenter, som alle har brugt UNIFORM-softwaren i mange år i 4 forskellige lande. Alle landmænd deltager i bedriftssammenligning og sender deres data oversigt hver måned. I denne undersøgelse anvendes disse data anonymt til at analysere situationen i de 4 lande. Vi analyserer en fast gruppe kvæggårde, som har deltaget i denne bedriftssammenligning i mindst 3 år. Dataene om den faktiske produktion er ikke en rullende gennemsnit, men det er kun produktionsniveauet i januar måned (2019, 2020 og 2021). Landene er Holland (1420 gårde), Belgien (299 gårde), Tyskland (170 gårde) og Storbritannien (480 gårde).

I første omgang starter vi med at se på den gennemsnitlige mælkeproduktion i kg pr. ko pr. dag. Dette er i januar for 3. år i træk. Skalaen er detaljeret, så forskellene er ikke så store, men tendensen er bemærkelsesværdig. Vi ser i alle lande, at produktionen i januar 2021 var lavere end i 2020. Bortset fra Storbritannien havde de alle deres højdepunkt i 2020, 2019 var også lavere. Det er ikke let at finde en forklaring.

Køernes produktion er ikke kun ydelsen, men det er også indholdet af mælken. Fedt og protein er også vigtige. Vi kan se fra alle kvæggårde i den anden graf, at fedtindholdet er højere i 2021, så det vil kompensere de mindre kg mælk. Tyskland stiger mindst.

STY, et bedre redskab til at analysere

Mælkeproduktionen påvirkes af mange faktorer. Nogle er dyrerelaterede, og nogle er ikke-dyrerelaterede. Blandt de dyrerelaterede faktorer er de vigtigste: laktationsnummer, alder og antal dage i laktation. Når der er mange køer sidst i laktation i en besætning, forventer vi, at produktionen vil være lavere sammenlignet med en besætning med flest køer i starten af laktationen. Det samme gælder for en høj eller lav procentdel af dyr i 1. laktation osv.

Der er langt flere ikke-dyrrelaterede faktorer, som påvirker produktionsniveauet. Fodring, opstaldning, stress, vand, strøelse osv. Alle har deres indvirkning på produktionen. 

Med STY (Standard Top Ydelse) ser vi mælkeproduktionen uden indflydelse af de dyrerelaterede faktorer. Så vi kan sammenligne gennemsnittene meget lettere. Vi kan f.eks. sammenligne en gammel ko med en yngre dyr i besætningen. Med STY er det meget nemmere at overvåge managementen, da forskellene i STY-værdierne skyldes andre faktorer end dyrerelaterede faktorer som f.eks. fodring og protokoller osv.

I den 3. graf ser vi STY i stedet for kg mælk, her er der en mærkelig forskel. Den belgiske STY er højere end i de andre lande og også sammenlignet med mælkeproduktionen i kg. Dette skyldes højst sandsynligt, at de belgiske landmænd voksede meget mere end landmændene i andre lande (se tidligere artikler), og det medfører en lavere gennemsnitsalder i besætningen. Hvis man tager den ko-relaterede faktor (meget yngre dyr i Belgien) ud af betragtning, kan man se, at Belgien er de bedste producenter i kg mælk.

I den første graf, hvor man kigger på mælkeproduktionen inklusive dyrerelaterede faktorer, har Storbritannien den højeste produktion. Vi kan også se et fald i den gennemsnitlige STY, ligesom vi så det i den gennemsnitlige mælkeproduktion pr. ko/dag. Tendensen er altså den samme.

Vi kan også kigge på de første 60 dage i laktationen og sammenligne STY mellem landene over tre år. STY er altid målt fra 5 til 305 dage i laktationen. Vi kigger på starten af laktationen og ikke på andre perioder, fordi starten på en ny laktation sandsynligvis er den mest kritiske periode i en kos liv. Hendes velfærd, fodring og sundhed er afgørende for produktionsniveauet i resten af laktationen.

Her ser vi, at selv landmændene i Storbritannien falder længere væk. Som vi sagde, er de første 60 dage vigtige, og de er i høj grad påvirket af goldkomanagement på bedriften. STY over en hel laktation bør være på samme niveau, fordi de dyrerelaterede faktorer er taget ud af betragtning. STY (standard top ydelse) tager allerede højde for alle koens forskelle.

I den sidste graf viser vi forskellen mellem STY i starten af laktationen (5 til 60 DIM) sammenlignet med den sidste del af laktationen (181 – 305 DIM). Og da DIM allerede er filtreret fra af STY, skyldes den forskel, vi ser, noget andet. Det er relateret til miljø- eller managementeffekter. Så vi vil gerne se så små forskelle som muligt mellem laktationsperioderne, ideelt set nul forskel. En forskel på 4 point i STY-værdien betyder, at landmanden bør gennemgå risikopunkter i de ikke-dyrrelaterede aspekter af hans management.

Denne graf viser store forskelle pr. land. I Storbritannien, men også hos de tyske landmænd er der stor forskel mellem STY-værdien i starten og i slutningen af laktationen.

Det betyder, at der er ikke-dyrerelaterede faktorer, der påvirker STY i starten af laktationen og sænker det. Så i gennemsnit bør disse landmænd se nærmere på, hvordan de håndterer gold køer og overgangskøer, og hvad der kan forbedres. De bør sandsynligvis også gøre det samme med dyr i første laktation før deres første kælvning.

Det kan være fodring, flere aspekter af overgangsperioden eller grupperingsprotokoller blandt mange andre faktorer. Kun ved at gennemgå og analysere dataene mere detaljeret om besætningens ydeevne kan landmanden finde ud af, hvad der forårsager denne forskel.

Det er også klart, at i alle lande køerne i starten af laktationen ikke udnytter deres maksimale mælkeproduktionskapacitet, og at der er en alvorlig skjult fortjeneste, som kunne hentes tilbage. I Holland er forskellen dog minimal (højst 1 pointforskel), og det er også bemærkelsesværdigt, at tendensen i Belgien er faldet, hvor forskellen er blevet mindre.

Sammendrag
STY (i Holland kaldet BSK) er et effektivt redskab til at overvåge mælkeproduktionens ydeevne på en meget effektiv måde. Ved at analysere STY kan man se, hvor godt kvægmanagement, bedriftsmiljøet og protokollerne for køerne er. STY er et perfekt redskab til at fremhæve, om der er noget, der skal forbedres i bedriftsledelsen. Kvæggårde med store forskelle i STY (over 4 point) i løbet af laktationen har skabt en ikke-optimal situation for køerne. Det kan være meget gavnligt at se på det sammen med eksperter.