Sundhedsanalyser af malkekvæggårde i de sidste 3 år i Europa
Som i tidligere artikler om bedriftssammenligning er det datasæt, vi bruger til disse analyser og benchmarket, et unikt datasæt fra mælkeproducenter, som alle har brugt UNIFORM-softwaren i mange år i 4 forskellige lande. Alle landmænd deltager i bedriftssammenligning og sender deres data oversigt hver måned. I denne undersøgelse anvendes disse data anonymt til at analysere situationen i de 4 lande. Vi analyserer en fast gruppe kvæggårde, som har deltaget i denne bedriftssammenligning i mindst 3 år. Dataene i de viste grafer er de gennemsnitlige værdier årligt fra januar måned. Landene er Holland (1420 gårde), Belgien (299 gårde), Tyskland (170 gårde) og Storbritannien (480 gårde).
I dette kapitel fokuserer vi på besætningens sundhed. Analysen er foretaget i indikatorer for yversundhed: Gennemsnitlige celletal og % af køer med mere end 250.000 celler.
Vi ved, at der er andre vigtige sygdomme og dyrevelfærdsindikatorer i malkekvæggård, f.eks. forekomst af halthed eller sygdomme i overgangsperioden. Men i denne benchmarking analyserer vi nøgletal for yversundhed, fordi de forvaltes som en del af det, der i UNIFORM kaldes “the country link”. Derfor skal alle landmænd forvalte og indberette data om malkekøernes yversundhed. Mange steder foregår datahåndteringen og kommunikationen med de nationale ydelseskontrolorganisationer og myndigheder direkte fra programmet på gården. De indsamlede sundhedsdata i denne benchmarking er meget nøjagtige.
På den anden side afhænger kvaliteten af sygdomsforekomsten og -prævalensen af rutinerne og forcerne på de enkelte gårde. Som følge heraf er dataene mere heterogene og indgår derfor ikke i denne bedriftssammenligningsanalyse.
Gennemsnitlige celletal (SCC):
Celletallen udtrykker simpelthen antallet af celler i mælken; jo højere celletal er, jo større er chancen for, at der er en infektion. Ikke-inficerede køer har normalt et celletal på under 100.000/ml og næsten altid et celletal < 200.000/ml. For det gennemsnitlige celletal i tanken gælder samme logik. Nogle steder og på nogle gårde er den tærskel, der anvendes til at afgøre en sund besætning, celletal <150.000/ml.
Denne graf viser, at 2 af de 4 lande (Storbritannien og Holland) i benchmarkingundersøgelsen i de sidste 3 år har haft et celletal under 200 000. Det betyder, at besætningerne i disse to lande i gennemsnit har en meget god yversundhed. Belgien har altid en værdi omkring 200 000.
Dette kan forklares som et resultat af de regler om kontrol med antibiotikaforbrug, der har været gældende i Holland i mere end ti år. Da de individuelle behandlinger med antibiotika anvendes i mindre grad, har landmænd fokuseret deres arbejde på sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse.
I Storbritannien er der også i de seneste år blevet indført nye regler og revisioner for at forbedre dyrevelfærden. Dette øger presset på landmændene for at sikre en bedre forvaltning af deres malkekøers sundhed. Forebyggelses- og kontrolprotokoller er også mere og mere almindelige på gårde i Storbritannien.
Procentdel af køer med høj celletal:
En gennemsnitsværdi er en praktisk indikator, men bør ikke bruges alene til at overvåge besætningen. Grunden til, at det ikke anbefales kun at se på gennemsnitsværdien, er, at gennemsnittet kan være det samme for forskellige datafordelinger. Hvis datafordelingen er normal, er gennemsnitsværdien meget præcis som indikator for et hvilket som helst dataplot, men hvis datafordelingen ikke er normal med mange lave værdier og mange høje værdier, kan gennemsnittet være den samme værdi som i det foregående tilfælde, men den virkelige situation er helt anderledes. Til dette formål analyserer vi også procentdelen af inficerede køer i en besætning (køer med mere end 250.000 i celletal). Denne gruppe af køer bør udgøre mindre end 20 % af besætningen. Anvendt i kombination med den gennemsnitlige celletal-værdi hjælper os med at overvåge besætningerne bedre.
I den anden graf ses, at Holland og Storbritannien igen har de laveste værdier.
I alle lande er tendensen for inficerede køer den samme som tendensen for det gennemsnitlige celletal: mere eller mindre stabil for Storbritannien, lidt stigende for Holland, stigende sidste år for Belgien og faldende sidste år for Tyskland. I alle lande er procentdelen lavere end 20 %. Det tyder på, at der er en god kontrol med yverinfektioner i besætningerne.
Oversigt
Analysen af disse indikatorer viser en klar tendens i alle fire lande til at forbedre dyresundheden og dyrevelfærden. For nogle år siden lå fokus i management på at forbedre reproduktionsresultaterne på grund af deres betydning for malkekøernes produktive liv. I dag får besætningens sundhed og velfærd en større plads i management. Landmænd og fagfolk i malkekvægsektoren er mere opmærksomme på dette, fordi sundere dyr vil være mere effektive i reproduktion og mælkeproduktion, leve længere og bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.
Ir. Harm-jan van der Beek
UNIFORM-Agri
Almudena Molinero, DVM
UNIFORM-Agri
