Unikke bedriftssammenligningsdata fra 9 lande
Management Software til malkekvægsbesætninger indeholder en masse detaljerede og strukturerede data fra malkekvægsbedrifter. Det er vanskeligt at sammenligne disse data, når dataene kommer fra mange forskellige kilder. Du kan nemt komme til at sammenligne æbler med pærer. Men hvis datakilden er unik med ensartede datavalideringsregler, bliver dataene sammenlignelige og meningsfulde.
I dette dokument har vi denne ideelle situation. Alle landmænd i bedriftssammenligningen bruger UNIFORM-Agri managementprogram til besætninger.
Landmændene kan frivilligt deltage i dette månedlige bedriftssammenligningsprojekt og automatisk hver måned indsende ca. 35 nøgletal pr. besætning til en central database. De kan derefter sammenligne deres egne resultater med en gruppe (alle, eller kun fra deres eget land, eller med andre filtre).
Dette dokument viser gennemsnittene pr. land, hvor mindst 100 bedrifter har deltaget i bedriftssammenligningen i det pågældende land. Næste år forventer vi også at få flere lande til at deltage.
Tabel 1. Gennemsnitlige resultater fra dec. 2021 fra mindst 100 bedrifter pr. land, hvor alle landmænd anvender UNIFORM (eller en mærkevareversion).
Besætningssammensætning og bæredygtighed
Det er klart, at alle malkekvægsbedrifter har dyr, der ikke producerer mælk og dermed ikke er effektive, og de har en negativ indvirkning på bæredygtigheden, men også på de finansielle resultater. Så for mange ungdyr, der kælver for sent, og køer, der forlader bedriften for tidligt, har en negativ effekt. Nedenfor kan vi se, hvordan bedrifterne i de forskellige lande klarer sig.
Besætningsstørrelsen varierer fra 146 i Frankrig til næsten 500 i Danmark. Men hvad der er mere interessant at se er, at antallet af ungdyr pr. 10 køer varierer meget.
Holland er det laveste, og Brasilien er det højeste. Reglerne i Holland fokuserer i høj grad på bæredygtighed, og det tvinger landmændene til at minimere antallet af ungdyr.
Resultatet af dette er:
- Lavt antal ungdyr pr. 10 køer (6,3)
- Køerne bliver ældre på bedriften (3,7 år ved kælvning og dette resulterer i en høj livsproduktion ved afgang på 33.563)
- Kvierne kælver i en ung alder på 24,8 måneder i gennemsnit.
- Lande med modsatte tal har stadig plads til forbedringer, når det drejer sig om bæredygtighed.
Mælkeproduktion, årligt og i december 2021
305-dages mælkeproduktionen pr. ko i de 9 lande er i gennemsnit 9535 kg. De spanske landmænd, der er med i denne bedriftssammenligning, producerer 11034 kg og opnår den højeste score i denne gruppe. Brasilien ligger lavest med 8404 kg, hvilket til dels skyldes 100 % græsning på nogle bedrifter og større variation i racerne.
Den faktiske produktion i kg mælk pr. dag pr. ko er i gennemsnit 28,5 kg, og igen er Spanien den højeste med 35,0 kg og Frankrig den laveste med 26,2 kg. I denne sammenligning ser vi ikke på fedt- og proteinindholdet, men det kunne også være interessant at se på det.
STY er en ydelse korrigeret for alle dyrerelaterede faktorer (som alder, antal dage siden kælvning osv.), og den viser de samme resultater, så der er ingen indflydelse fra et stort antal unge dyr eller særlige kælvningssæsoner.
Frugtbarhed, som et rullende gennemsnit i december 2021
Frugtbarhedsresultaterne på malkekvægsbedrifter varierer meget på bedriftsniveau, men også mellem landene. Et godt management af ungdyrenes frugtbarhed kan ganske enkelt måles med den gennemsnitlige alder ved første kælvning. I oversigten kan vi se, at den i gennemsnit er på 26 måneder. Holland scorer meget højt med 24,8 måneder, og Brasilien scorer lavest med 31,3 måneder. Det velkendte tal på 2 dollar pr. dag i omkostninger, når kvier kælver for sent, viser den store gevinst, som brasilianske landmænd kan opnå.
Ud af de 9 lande har Danmark den laveste alder ved første kælvning med 24,6 måneder, og vi kan også se, at Danmark også scorer højest med drægtighedsprocenten (19,7) hos køerne, mens Canada er en god næstbedste med 17,1.
Dette er gennemsnit for alle bedrifter i de forskellige lande. Målet for hver enkelt landmand bør dog være over 20 %, og mange bedrifter er ikke nået dertil endnu. I alle lande ser vi også højtydende bedrifter, som når op på 25 % drægtighed med meget godt management og strenge protokoller. Så det er muligt, men ikke let.
Yversundhed baseret på celletallet
For celletallet (SCC) har vi kun én nøgletal, og det er den gennemsnitlige SCC. Dette varierer meget mellem 172 i Storbritannien og 368 i Brasilien. Under 200-grænsen er det kun Holland, Belgien, Storbritannien og Canada, mens de andre lande alle ligger over 200-grænsen. Dette kan være påvirket af mælkeprispolitikken fra mælkefabrikkerne. Når sanktionerne for høj SCC er højere, er landbrugerne tvunget til at styre den bedre.
Konklusioner
Nationale regler har indflydelse på de tekniske resultater på malkekvægsbedrifter. Reglerne for bæredygtighed i Holland har en klar og positiv betydning på de relaterede resultater (nøgletallene) på bedriftsniveau. Det er det, vi kan se.
Produktionsniveauet, frugtbarhedsmanagement og yversundhed er også forskellige fra land til land. Niveauet for det enkelte bedriftsmanagement er sandsynligvis et spørgsmål, klimaet (temperatur og luftfugtighed) kan have en indvirkning på et helt land. Men generelt er der stadig plads til forbedringer i alle lande.
Harm-Jan van der Beek
UNIFORM-Agri
