Effekt af varmestress på dyrepræstationer
På grund af klimaændringer vil varmestress forekomme oftere i Holland. I kombination med produktionsrestriktionerne og skiftet fra den højest mulige produktion til den bedst mulige mælkeproduktion, vil dette være en udfordring for den hollandske mælkeproducent. Tidligere undersøgelser af konsekvenserne af varmestress for hollandske mælkebedrifter har været begrænsede, og det var derfor uklart, hvad de nøjagtige konsekvenser af varmestress er. Camilla Groenhoff, studerende ved Van Hall Larenstein University of Applied Sciences, har brugt sit kandidatspeciale til at undersøge konsekvenserne af varmestress på hollandske mælkebedrifter for UNIFORM-Agri BV.
Varmestress
Varmestress opstår, når den øverste kritiske temperatur overskrides. Når dette sker, er dyrene ikke tilstrækkeligt i stand til at komme af med varmen, hvilket får kropstemperaturen til at stige. På grund af varmestress har vækst, sundhed, mælkeproduktion og reproduktion ikke længere prioritet i dyrets krop, der lider af varmestress. Den mest anvendte indikator for varmestress er Thermo-Humidity Index (THI), en formel, der kombinerer temperatur og fugtighed. Den mest anvendte tærskel for varmestress er en THI på 72. Undersøgelsen fokuserede på anonymiserede data fra 600 hollandske mælkebedrifter fra 2018 og 2019. De undersøgte temaer er mælkeproduktion, yversundhed og reproduktion. Virksomhederne, der scorer bedre på de forskellige undersøgte dyrepræstationer, synes at være mindst påvirket af varmestress. Dette er et slående resultat, fordi dyrene med bedre dyrepræstationer har en større varmeproduktion og derfor ville være mere følsomme over for varmestress.
Effekt på mælkeproduktionen
Mælkeproduktionen aftager, når THI overstiger 70. Dette sker allerede ved en temperatur fra 22 grader. I tider, hvor THI overstiger 80, kan mælkeproduktionen falde til 38%. Der er en klar 48 timers forsinkelse mellem stigningen i THI og faldet i mælkeproduktion. Malkekøerne midt i deres laktation (80 – 120 dage i laktationen) er mest følsomme over for varmestress. Malkekøer sidst i laktationen har en lavere mælkeproduktion og er derfor mindre følsomme over for varmestress.
Malkekøer i starten af laktationen er mindre afhængige af foderindtagelse. Som et resultat producerer de mindre varme pr. kilo produceret mælk. 2. Kalvs køer ligner at være mest følsomme over for varmestress. Den tredje og ældre kalvs køer er mindst påvirket af varmestress. Det tager indtil november, inden mælkeproduktionen begynder at stige igen. I oktober er mælkeproduktionen derfor i gennemsnit 2 kg lavere end i januar. Så effekten af varmestress varer længere end bare i de perioder, hvor det er virkelig varmt.
Effekt på yversundhed
Tankcelletallet er undersøgt for yversundhed. Tankcelletallet begynder at stige fra marts og fortsætter med at stige indtil august. Derefter falder tankcelletallet igen. Der er fundet en stærk korrelation mellem tankcelletallet og THI.
Virksomhederne med et højt celletal (> 250) stiger i gennemsnit meget mere end virksomhederne med et lavt antal celler (<100). Virksomheder med et højere antal tankceller har sandsynligvis flere dyr med et celletal over 250. Især disse dyr forårsager den store stigning i sommermånederne.
Effekt på reproduktion
Forskellige nøgletal er blevet undersøgt for reproduktion. De vigtigste resultater er, at insemination- og conception rate påvirkes negativt. F.eks. blev der fundet fald på 2 – 63% for insemination rate og conception rate faldt med 1 – 60%. Insemination rate falder fordi længden og intensiteten af brunst falder. Med resultat at dyrene ikke viser brunst så godt.
Conception rate falder fordi færre dyr bliver drægtige. Dette har at gøre med kvaliteten af æggene, som påvirkes negativt af varmestress. Som et resultat har køer, der kælver om foråret og sommeren, større vanskeligheder med at blive drægtige end køer, der kælver om efteråret eller vinteren. Det tager gennemsnitligt to cyklusser at komme sig efter varmestress, så de negative virkninger af varmestress kan vare indtil efteråret.
Konklusion
Dyrets præstationer påvirkes derfor på grund af varmestress, når THI overstiger den øvre kritiske temperatur for malkekøer. Mælkeproduktionen aftager markant, tankcelletallet stiger markant og reproduktion påvirkes også. Effekten er dog mindre overdrevne, som det findes i anden forskning. Fordi en datastudie, der identificerer konsekvenserne af varmestress på hollandske dyrs præstationer, ikke er blevet udført før, bidrager denne forskning også til den samlede viden om varmestress i Holland.
